Referat fraTrofæaften den 12. april 2012 — se her
BRUNSTHJORTE PÅ EMMEDSBO
Den 26. september kl. 17, mødte 26 forventningsfulde hjorteinteresserede op ved maskinhuset på Emmedsbovej 5.
Vi blev modtaget af Jens Fauerskov, der havde arrangeret en tur for os i hestevogn, afsluttende ved nr. 11. Inden turen rundt i skoven fortalte
Jens om skoven og forvaltningen af vildtet på Emmedsbo. Det er et utroligt arbejde der bliver lagt på Emmedsbo, til gavn for store dele af Djursland.
Efter turen i skoven fik vi kaffe og sandwich på terrassen, og det varede ikke længe, inden et fantastisk senarie udspillede sig lige foran os. Flere hjorte
nærmede sig brølende den store vildtager hvor en ruddel hinder befandt sig. En aften mange af os vil huske længe.
Stor tak til Jens Fauerskov.
VILDTMENUAFTEN 2011
Lørdag aften den 5. februar var 118 forventningsfulde – og lidt spændte – deltagere samlet til Vildtmenuaften i Stenvad Mosebrugcenter. Jeg tror langt de fleste fik deres forventninger indfriet. Madam blå i Fjellerup – ved Ingrid og Bjarne – stod for menuen, der bød på røget vildandebryst og fasanpostej til forret, kronvildtmedaljonner, fasanbryst og kronvildtpostej til hovedret, afsluttende med spændende oste og kanellagkage til dessert. Natmaden bestod af postejer og hjortevildtpølser.
Skovgaard vine i Hornslet havde sammensat en flot vinmenu til maden, bestående af en velkomstdrink, 2 hvidvine til forretten, 4 rødvine til hovedretten og 2 søde vine til desserten. Mellem de enkelte retter fik vi både præsenteret næste ret ved Ingrid og vinene ved Skovgaard Vine.
CC Jagt & Fiskeri ved Allan præsenterede det sidste nye inden for jagtbeklædning og hvilke varer man ville satse på i fremtiden.
Anico – vildtafværgning – ved Mogens Rosengaard fortalt om hvor effektivt man kan skræmme – ikke velkomment – hjortevildt væk fra sine marker, med det nyeste inden for elektroniske lydanlæg.
Der blev snakket livligt ved bordene, og jeg tror mange kunne have blevet ved flere timer endnu, hvis tiden havde været til det.
Jeg håber vi kan gentage successen igen til næste år. TAK for den store opbakning til arrangementet.
Knæk & Bræk
Per Therkildsen
Senest opdateret den 15. november 2022 af Per Therkilsen