Generalforsamling 2018

Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug – referat fra generalforsamling

Torsdag den 7. juni 2018 blev der afholdt generalforsamling i Ny Ryomgaard, Frederikslundvej 4, v/Mikal Kjeldsen. Der var 26 forventningsfulde medlemmer som var mødt frem og de fik dels en status på hjortevildtforvaltning år 1 for kronvildt og status på dåvildtforvaltning. Efter generalforsamlingen  gav Vildtkonsulent Sandor Hesbæk  Marcus, Naturstyrelsen, Kronjylland bud på fremtidens vildtforvaltning.

Svend Skou blev valgt som dirigent og gav ordet til Karsten, som kunne berette om og gøre status efter år 1 med ny hjortevildtforvaltning (Kronvildt). Ved sidste års generalforsamling (2017) var den nye forvaltningsramme ved at tage form og der manglede reelt kun lokale (regions) tilpasninger. For Djursland kom jagttiderne til at se således ud:

  • Kronkalv: 01.09 – 31.01.2018
  • Kronhind: 01.10 – 31.01.2018
  • Spidshjort: 01.09 – 31.01.2018
  • Kronhjort større end spidshjort: 01.10 – 30.11.2017

Endvidere blev det besluttet (forsøgsmæssigt) at indfører skumrings- og dæmringsjagt.

Ovennævnte jagttider og forsøgsordning har givet anledning til mange drøftelser og møder for bestyrelsen. Specielt jagt på kalve i september måned, gen-indførelse af jagttid på spidshjorte, forkortelse af jagttid på kronhjorte med 3 måneder samt skumrings- og dæmringsjagt er livligt blevet drøftet. Overordnet ser det ud til, at sæsonen er forløbet ok og der er ikke rapporteret om større overtrædelser til bestyrelsen. Mads Flinterup fra Danmarks Jægerforbund har undersøgt kalvevægten i september måned på Djursland (artikel kan ses i Jæger) og der er ikke større forskel mellem vægten i September og Oktober måned. Skumrings- og dæmringsjagten har også forløbet ok uden indberetninger. Vi mangler dog en opgørelse fra Naturstyrelsen over nedlagt vildt og data på yderligere information fra indberetningen før en endelig konklusion kan træffes.

I forbindelse med ministerens udspil til ny forvaltningsaftale, var der 2 tiltag (forbud mod drivjagt på Kronvildt i perioden 01.09 – 15.10 og fodring med valset korn og kraftfoder samt afstandskrav på 130 m for skydetårn til foderplads og til naboskel) som krævede lovændring. Disse er nu vedtaget i forbindelse med ny bekendtgørelse pr. 1. januar 2018 og ovennævnte er behandlet i §:12 og §:13 og har virkning fra 1. juli 2018.

Som nævnt i Regionens årsrapport for 2017 / 2018 er forårsbestanden af Dåvildt på Djursland steget med 7% til vurderet antal på 1.355 stk. Dette er i sig selv positivt. Omvendt er det også NU, at vi skal begynder at tænke i forvaltningsrammer for Dåvildt, så vi ikke ender i samme situation som for Kronvildtet. Regionen har holdt et møde med de lokale laug om input til Dåvildtforvaltning. På mødet kom der mange forskellige holdninger frem og der er et stykke vej endnu inden vi kan få sat de rigtige rammer op. Regionen har valgt, at der ikke inden for de næste par år skal ske ændringer i jagttiden for Dåvildt, som herved er:

  • Dåhjort: 01.09 – 31.01.
  • Då og kalv: 01.10 – 31.01.

Tiden skal så bruges til at finde de rigtige forvaltningsrammer for Dåvildt.

Regionen har inviteret til Hjortevildtmøde for Djursland den 4. juli 2018 – se under kreds 3 i Jæger (Juni / Juli). Mødet holdes på Ørum Aktiv Center med bla. eksterne foredragsholdere. Der er lagt op til et dialogmøde og Regionen håber, at rigtig mange vil deltage i mødet og give deres erfaring med Kronvildtforvaltningen og input til den kommende Dåvildtforvaltning.

Regionens årsrapport 2017 / 2018:

  • Det er regionens vurdering, at forårsbestanden 2018 af kronvildt på Djursland er steget med ca. 75 krondyr til i alt ca. 2.895 stk.(tidligere 2.820 dyr). Dette svarer til en tilvækst på ca. 3%.
  • Afskydningen af kronvildt I sæson 2016 / 2017 er steget med 8% til i alt 966 stk. i f.t. sæson 2015 / 2016 med 891 stk.). Udbyttestatistik for 2017 / 2018 er endnu ikke offentliggjort.
  • Årsrapport for Kronvildt 2017 / 2018 – se Kronvildt_djursland hjortevildtgruppernes rapport 2017_2018 for kronvildt
  • Oversigt over forårsbestand og nedlagt: Kronvildt_Djursland
  • Det er regionens vurdering at forårsbestanden 2018 af dåvildt på Djursland er steget med knap 7% til i alt 1.355 stk. (tidligere 1.270 dyr). Dåvildt holder primært til i de 5 gamle kerneområder.
  • Afskydningen af dåvildt er faldet med ca. 6 % til I alt 408 stk. i f. t. sæson 2015 / 2016 med 431 stk. Udbyttestatistik for 2017 / 2018 er endnu ikke offentliggjort.
  • Årsrapport for Dåvildt 2017 / 2018 – se Dåvildt_djursland hjortevildtgruppernes rapport 2017_2018 (1)
  • Oversigt over forårsbestand og nedlagt:  Dåvildt_Djursland

Nyhedsbreve:

Der er i løbet af året sendt 5 nyhedsbreve ud til medlemmerne af lauget.

Øvrige punkter under generalforsamlingen:

Regnskab:

  • Årets resultat viste et overskud på kr. 4.500,00, som bl.a. er fremkommet via en støtte fra Løvenholm Fonden på 5.000,-. Årets kassebeholdning udgør kr. 5.185,61. Regnskabet blev godkendt.

Kontingent:

  • Det blev besluttet at fortsætte med uændret kontingent – 0,00 kr.
  • Der er p.t. 132 medlemmer af lauget. En fremgang på 5 medlemmer i forhold til sidste år.
  • Løvenholm Fonden har støttet Lauget med et kontant tilskud på 5.000 kr. Vi har hermed et sikkerhedsnet spændt ud under lauget, som gør at vi kan fortsætte med uændret kontingent på 0,00 kr. Tusind tak til Fonden.

Valg til forskellige poster:

  • Karsten Hansen blev genvalgt som formand
  • Mikal Kjeldsen blev genvalgt som bestyrelsesmedlem.
  • Buller Jelsgaard blev genvalgt som bestyrelsesmedlem.
  • Carsten Hougaard blev genvalgt som bestyrelsesmedlem.
  • Der var genvalg til Peter Hove som suppleant. Det blev valgt at fortsætte med 1 suppleant.

Valg til bilagskontrollanter:

  • Der var genvalg til Jens Axelsen og Svend Skov samt suppleanter Henrik Westergård og Benny Larsen.

Efter generalforsamlingen blev der serveret kaffe og kage og herefter indtog Sandor Hesbæk  Marcus podiet og gav en fin status på hjortevildtforvaltningen og input til den kommende dåvildtforvaltning.

Senest opdateret den 11. juni 2018 af Karsten Hansen