Nyheder

Nyheder Oktober måned 2015

Fælles indstilling fra Hjortevildt Djursland (Region) og de lokale laug (Norddjurs, Fuglsø Mose, Løvenholm, Fjeld og Stubbesø) til kommende hjortevildtforvaltning.

Den 26/10 2015 var der fællesmøde mellem Regionen og de lokale laug om etablering af fælles fodslaw til den kommende hjortevildtforvaltning for Djursland. Gruppen fandt frem til følgende model som er indstillet til Den Nationale Gruppe som oplæg til forvaltning for Djursland fra 1. april  2018.

Jagttider:

  • Hjorte: 01.10 – 31.12
  • Spidshjorte + kalve: 01.09 – 31.01. Kun anstandsjagt i september.
  • Hind: 01.10 – 31.01 (kalv skal så vidt muligt nedlægges før hind)

Øvrige forvaltningsredskaber:

  • Areal. Ingen kronvildtjagt på ejendomme under 5 ha.
  • Kvote: En´ hjort pr. ejendomme mellem 5 – 100 ha (sammenhængende) derefter en hjort pr. påbegyndt 100 ha. (Spidshjorte uden for kvote).
  • Vildt Indberetning: Kronvildt skal indberettes til Vildtudbyttestatistikken samme dag, det er nedlagt.
  • Foderplads: 100 m til nabo skil
  • Naturstyrelsen: Rapporteringspligt til region om reguleringstilladelser, evt. c.c. ved udstedelse af tilladelse.

Det er vigtigt, at være OBS på, at ovennævnte oplæg til jagttider og forvaltningsredskaber for Djursland er fremsendt til den Den Nationale Hjortevildtgruppe til godkendelse men oplægget er IKKE godkendt (endnu).

Link til referat fra Regionsmøde den 26/10 2015.

Nyt slagtehus “Djurs slagtehus” er åbent i Allingåbro

Slagtermester Bo Drachmann, er klar til:  Slagtning – udskæring – vildtpølser – røgvare – vakuumpakning – af dit hjortevildt. Der er en række krav man skal være opmærksom på i forbindelse med indlevering af hjortevildt:

  • Der skal træffes aftale med Djurs Slagtehus
  • Vildtet skal være mærket i flg. aftaler med Djurs Slagtehus
  • Kode til vildtindleveringsrum fås efter aftale med Djurs Slagtehus
  • Vildtet skal være frisk-skudt. Må ikke have hængt i i flere dage
  • Vildtet skal transporteres under hygiejniske forhold i overdækket og rengjort trailer e.l.
  • Vildtet hentes retur til aftalt tidspunkt
  • Af hensyn til planlægning af slagtningen vil Djurs Slagtehus gerne have information i god tid om indlevering af forventede større partier af hjortevildt.

Adressen er: Hovedgaden 28,  8961 Allingåbro Tlf.: 8648 8531 – Mail: slagter8950@hotmail.com

Link til information om Djurs Slagtehus

 

Nyheder December måned 2014

Invitation til fællesjagt på Djursland den 3/1 2015

Efter jagten er der fælles parade kl. 15.00 i Fjerrupgårde Forsamlingshus/Las Vegas, Georgsmindevej 7, 8961 Allingåbro. 

Læs Nyhedsbrevet her.

Nyheder November måned 2014

Informations møde om kæbeprojektet på Djursland

De to forskere fra Århus Universitet, Peter Sunde og Lars Haugaard fremlægger deres rapport om kæbeprojektet. Efterfølgende kan der stilles spørgsmål til detaljerne i rapporten.

Efter kaffepausen orienterer Formanden for Hjortevildtgruppe Djursland om de mulige konsekvenser rapporten har for den fremtidige hjortevildtforvaltning.

Sted: Vivild gymnastik – og idrætsefterskole, Langgade 37, 8961 Vivild

Dato: 04-12-2014

Tidspunkt start: 19:00 – 22.00

Pris: 50.00

Du kan finde kæberapporten her.

Du kan finde agenda og invitationen til mødet her.

Kontaktperson: Per Therkildsen

 

Nyheder Maj måned 2014

Ny formand for Hjortevildt Djursland

HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND har fået ny formand. Formanden siden gruppens dannelse i 2004, Lars Keiser, har overladt posten til formanden for Norddjurslands Hjortelaug, Per Therkildsen. pr. 1. april 2014. Per er valgt som repræsentant for Jægerforbundet og herved også som formand for Regionen de næste 4 år. 

Kæbeprojekt afslut 009Per’s far var skovfoged for Jægerspris Nordskov på Sjælland, så Per Therkildsen har fået jagten ind fra barnsben. Naturligvis fik han jagttegn som 16-årig. Per er i dag 59 år gammel og har siden 1980 boet i Grenå, hvor han indtil 2010 arbejdede for daværende Grenå Dampvæveri og i dag for Grundfos.

Per har været formand i Norddjurslands Hjortelaug siden 2009 og kender derfor både til de lokale Laug- som Regionsaktiviteter. Per har altid talt for en mere afbalanceret afskydning, og han har derfor fulgt bestandsudviklingen på Djursland nøje, herunder resultaterne af kæbeprojektet.

Per udtaler i forbindelse med sin tiltrædelse som formand:
– Der er ingen tvivl om, at vi er kommet langt med hjortevildtforvaltningen på Djursland. Lars Keiser har været primus motor for etablering af Hjortevildtgruppe Djursland samt de 4 lokale hjortevildt laug. Lars har også åbnet op for dialogen og fået sat fokus på de etiske regler. Endvidere har Lars været med til at gennemføre et 5 årige forsøg med aflastningsmarker i fuglsømose samt fået jægerne til at indlevere kæber over 5 år (kæbeprojekt) til videre analyse. Vi kan derfor i dag takke Lars for en stor indsats og at vi har et godt ståsted for det videre forvaltnings arbejde.

Hjorte i hvedemark– En af de større udfordringer vi står over for er bl.a., hvordan vi får øget andelen af ældre hjorte (> 8 år). Bestanden fejler rent antalsmæssigt ikke noget, snarere tværtimod, hvis du spørger landmændene. Siden år 2006 er afskydningen fordoblet, fra cirka 400 til cirka 800 dyr, og samtidig er bestand vokset. Der er derfor vigtigt, at vi får sat yderligere fokus på forvaltning af hinder og kalve.

– Det er vigtigt, at vi får åbnet op for og arrangeret nogle debatmøder. Det er os som jægere, der skal dreje afskydningen i positiv retning, og det ansvar skal vi tage på os. Det gør vi via møder, hvor alle har mulighed for at komme til orde – og så skal der oven på debatten tages nogle beslutninger, som kan bringe os et skridt videre mod en optimal forvaltning.

Hjortevildt Djursland
Formand Per Therkildsen

 

Nyheder Maj måned 2014

Regionens årsrapportering

Det er regionens vurdering, at kronvildtbestanden er ved at stabiliserer sig med en forårsbestand på ca. 2.675 stk. men at der

8 ender med rudel Foto.: Pia Mogensen
8 ender med rudel
Foto.: Pia Mogensen

fortsat blive mere dåvildt med en årlig tilvækst på 10%. Vi har ikke nået vores mål endnu  med flere ældre hjorte. Regionen henstiller derfor til at der sker en mere selektiv / mindre afskydning af mellemhjortene, så flere hjorte kan blive ældre.

Djursland Landboforening  har foretaget undersøgelse af omfanget af vildtskader for 2013. Det ser ud til, at disse er stigende. Landboforeningen har derfor genfremsat forslag fra 2011 om skumringsjagt.

Det har ikke været muligt at evaluere den samlede afrapportering af kæbeprojektet, da denne ikke er udarbejdet endnu. Det er dog Regionens forsigtige skøn, at det går den rigtige vej med forvaltningen og at spidshjorte fredningen har givet et godt redskab hertil.

Du kan finde mere om årsrapporten her.

Nyheder November måned 2013

Resultatet af fællesjagten den 23/11 2013

Vejret var rigtig flot lige fra morgenstunden, næsten vindstille og solen skinnede hele dagen. De perfekte rammer for fællesjagten var sat.  Alt, hvad der skete, foregik ikke stille. Skuddene kunne høres langt omkring.

Der skal lyde en stor tak til de distrikter, konsortier og enkeltpersoner, som gennemførte jagt med parolen: I dag er der fokus på nedlæggelse af kronhinder og kalve. Der er indtil nu indberettet ca. 30 nedlagte dyr til koordinatorerne. Vi håber, at vi kommer på over 40 nedlagte dyr, når alle indberetningerne er modtaget. Der er ikke indberetning om nedlagte hjorte, så det er flot respekteret.

Dagen igennem har ca. 60-70 personer været omkring Fjerrupgårde forsamlingshus. Til paraden var der ca 30 personer, som kunne se 4 dyr på paraden. Ideen med arrangementet var ud over at focusere mere på hundyr og kalve, hvor bestanden ikke ønskes større, også at skabe positiv dialog naboer imellem. Det skete i stor udstrækning i forsamlingshuset. Alt i alt en vellykket dag. Nu vil vi se tallene fra vildtudbyttestatistikken 2014, og så vurdere om der er basis for at lave et lignende arrangement i næste sæson.

Der har været indlæg i jæger og tv2 østjylland. Følg links.

Link til jæger (Danmarks Jægerforbund)

Links til TV2 (Optagelse fra fællesjagt på Djursland)

Hjortevildt Djursland
Formand Lars Kejser.

Fællesjagt den 23/11 2013

Regionen opfordrer alle jægere på Djursland til at sætte sig ud i egne hochstande den 23. november og i samarbejde med naboerne at arrangere en fælles trykjagt, for at afskyde flere kronkalve og kronhinder.  Fællesjagten afholdes fra solopgang til kl. 14.00 – hvorefter der holdes fælles vildtparade fra kl. 15.00 i Fjerrupgårde Forsamlingshus, Georgsmindevej 7, 8961 Allingåbro. Vi glæder os til at se dig. Læs mere i Nyhedsbrev

Nyheder August måned 2013

Kæbeundersøgelse

Lars Haugaard om kæbeprojektetJagtsæsonen 2013/2014 står for døren. I den forbindelse vil vi i Region Djursland gerne takke for deltagelsen i det 5 årige kæbeprojekt, som sluttede med udgangen af sidste jagtsæson. Årsrapporten kan ses her.

Den endelige rapport fra de fem år, kan forventes færdig sidst på året.

Det vil sige, der ikke skal indleveres kæber i sæsonen 2013/2014. Men man skal ikke være i tvivl om, at vi søger kæbeprojektet  fortsat , når vi har resultatet fra de fem år.

September jagt

Med henvisning til artiklen i bladet Jæger nr. 8 side 16  ,, Hjortejagt  er ikke selskabsjagt´´ af Mads Flinterup, vil vi i Regionen også tage afstand fra denne jagtform. September jagt er anstandsjagt, hvor man udvælger sig den hjort man vil skyde, med mindst mulig forstyrrelse i  terrænet.  Alt andet bør man tage afstand fra.

Fællesjagt

hjorteflok1Da vi de sidste år har set meget store forårsrudler på flere hundrede dyr, mener vi at tilvæksten af kronvildt ikke bliver skudt, hvorfor vi i år vil opfordre til, at der bliver skudt flere hinder og kalve end tidligere år.

Derfor har vi foreslået jagt på Djursland lørdag d. 23 november,  hvor byttet kun bør være hinder, kalve og intet andet.

Vi har fået positive tilkendegivelser fra nogle distrikter, og vi vil opfordre til, der bliver en dialog parterne imellem inden dagen, også med hensyn til De Etiske Regler som skudafstande, kuglefang  o.s.v..

Vi er indforstået med, der er nogle distrikter, som har arrangeret deres jagter i år, og ikke er i stand til at ændre dem.  Men fremover, hvis vi beslutter samme lørdag, skulle det kunne lade sig gøre. Det er en opgave, vi bør stå sammen om.

Knæk og Bræk
Hjortevildt Region Djursland
Formand  Lars Kejser.

 

Nyheder Juli måned 2013

Hjortevildt sommermøde i Ørum

003Hjortevildtgruppe Djursland havde inviteret til hjortevildt sommermøde den 3. juli 2013. Mødet foregik i Ørum Aktivitets Center og havde samlet næste 100 deltagere. Aftenens program spændte lige fra emner om: årets kæbeundersøgelse, nyt fra Danmarks Jægerforbundet og Hjortevildtudvalget til opfordringer fra Regionen til, hvordan vi kommer videre med hjortevildtforvaltningen.

 

Kæbeprojekt afslut 016Lars Haugård, Aarhus Universitet gennemgik årets kæbeundersøgelse. Der blev indleveret 393 kæber i 2012 / 2013, hvilket er rekord set over de 5 år som undersøgelsen har løbet. Billedet har været nogenlunde det samme gennem alle årene. Det er indleveret kæber fra ca 50% af det nedlagte hjortevildt på Djursland, fordelingen mellem hun og handyr har været  (56 / 44), og mens ældre hjorte mangler. Der er overraskende få ældre hjorte – over 8 år – blandt de indleverede kæber. Endelig rapport over de 5 års undersøgelse forventes at være klar ultimo året.

Formand for Hjorteudvalget Lars Jensen roste samarbejdet med de lokale hjortevildt regioner. Årsrapporter fra Regionerne og forslag til lokale fredninger bliver nøje vurderet og næsten altid støttet i udvalget. Det kendetegner en god forberedelse og viden om indsatsområder for lokal forvaltning i områderne. Forvaltningsmæssigt er vi næsten i mål. Vi mangler dog at kunne bevise, at der er kommet flere ældre hjorte til. Det er en udfordring for alle regioner. Evaluering af lokale fredninger og anbefaling af tiltage for at sikre, at der kan komme flere ældre hjorte vil ske ultimo året.

Kæbeprojekt afslut 049Der var en del spørgsmål til Claus Lind og Lars Jensen fra tilhørerne. Der var flere som ikke kunne forstå, at man ikke kiggede uden for Danmarks grænser og hentede viden og erfaring fra bl.a. Tyskland, Polen, Sverige. Hertil svarede Claus Lind, at det er et grundelement for Danmarks jægerforbundet, at jagtretten følger ejendomsretten og at aftaler er frivillige. Såfremt der kunne opnås konsensus om forvaltning på tværs af markskel på Djursland,  vil det have stor opbakning fra Danmarks Jægerforbund.

Lars Kejser præsenterede de udfordringer som regionen står over for. Der rapporteres om flere og større skader på landbrugs- og skov arealer forvoldt af hjortevildt. Det vurderes, at der står ca. 2650 stk. krondyr på Djursland, hvilket næsten er en fordobling på 10 år. Der  er heldigvis sket en spredning af kronvildtet, men kerneområderne vokser fortsat.

Kæbeprojekt afslut 009Lars opfordrede til, at der for den kommende sæson skal nedlægges yderligere 300 kalve og hinder ud over de næste 800 dyr, som blev nedlagt sidste år. Dette kan ske via en fællesjagt på hele Djursland den 23. november, hvor der kun må nedlægges kalve og hinder. Endvidere vil der blive en fredning af kronhjorte i januar måned for at få fokus på nedlæggelse af kalve og hinder. Fredning af spidshjorte fortsætter 3 år endnu og giver forhåbentligt snart flere ældre hjorte. Lars gav udtryk for, at det må alt andet lige være sjovere for en jæger at have hængende en større hjort end en spidshjort på væggen i stuen og at han selv oplevede betydelige flere mellem hjorte end tidligere rundt omkring på Djursland. Der var herved også en opfordring til jægerne om, at skyde de dårlige hjorte (afskudshjorte) og sparre mellemhjortene til de blev noget ældre.

007Der var en del tilhører som havde taget trofæer med til mødet. Vurderet ud fra de flotte trofæer, så nedlægges der både store og ældre hjorte på Djursland.

 

 

 

 

Nyheder Juli måned 2013

Ændring i Den Nationale Hjortevildtgruppe og den Regionale Hjortevildtgruppe Djursland

Efter formand Lars Møller Nielsen, Den Nationale Hjortevildtgruppe alt for tidlige død, har skovforeningen valgt Anders Hillerup ind i Den Nationale Hjortevildtgruppe. Det betyder, at Anders træder ud af den Regionale Hjortevildtgruppe Djursland. I den forbindelse vil jeg gerne takke Anders for et konstruktivt arbejde i gruppen og for gæstfrihed til at være vært ved vores møder. Som afløser for Anders Hillerup har Skovforeningen valgt Erik Skriver, som var nyt medlem af den Regionale Hjortevildtgruppe Djursland. Jeg vil gerne byde Erik Skriver velkommen i bestyrelsen i den Regionale Hjortevildtgruppe Djursland.

Formand Lars Kejser

 

Nyheder Juni måned 2013

Invitation til hjortevildt sommermøde

Hjortevildtgruppe Djursland vil gerne invitere dig til et spændende Hjortevildt sommermøde, hvor vi samler op på og gør status over resultaterne af det 5-årige kæbeprojekt og spidshjortefredningen på Djursland. Endvidere deltager formand Claus Lind Christensen og hjortevildtudvalgsformand Lars Jensen fra Danmarks Jægerforbund i debatten og mødet.

Mødet finder sted onsdag den 3. juli 2013 i Ørum Aktiv Center, Skobakken 43, 8586  Ørum og starter kl. 19.00

!cid_122DE819-BC63-4EB2-B1F0-D5F1B5D22F25Der er et spændende program med indlæg fra bl.a. Lars Haugaard, Århus Universitet, som vise resultatet af dette årets kæbeundersøgelse og efterfølgende gør status over det 5-årige kæbeprojekt. Formand Claus Lind Christensen,  og hjorteudvalgsformand Lars  Jensen, begge Danmarks Jægerforbund kommer og giver en orientering om forvaltningen og Lars Keiser afsluttet programmet med en opfordring til, hvordan vi skal tackle den stigende bestand af hjortevildt og hvordan bestanden kan reguleres.

Du finder invitationen her.

Nyheder April måned 2013

Årsrapport for regionen 2013

—Det er regionens vurdering at forårsbestanden af både kron- og dåvildt er steget med 10% til 2.675 (kronvildt) og 975 (dåvildt). Regionen har ansøgt om 1 mio kr., som kan være med til at sætte yderligere skub i etablering af aflastningsmark. Det er fortsat vores mål, at der skal etableres 500 ha aflastningsmarker på Djursland.

—Regionen anbefaling til vildtforvaltningsrådet vedr. lokale jagttider:
◦at der fortsat skal ske en lokal fredning af spidshjorte på Djursland
◦at kronhjorten fredes i januar måned og der fremover bliver jagttid på kronkalve i februar måned. Dette skal ske for at sætte yderligere fokus på nedlæggelse af flere hinder og kalve
◦at kæbeundersøgelsen forlænges i yderligere 5 år.
Du kan finde årsrapporten her.

Senest opdateret den 5. november 2015 af Karsten Hansen