Jagt etik

Husk nu at få alle afgivne skud kontrolleret!

Jagtsæsonen på kronvildt er ikke engang én måned gammel, og de første dødfundne hjorte, som ikke har været eftersøgt af legitimerede hundeførere begynder at dukke op!

Det kan der jo være mange grunde til, men der er ikke noget argument for at tilsidesætte gældende lovgivning og etiske regler! Når der findes vildt som ikke har været kvalificeret eftersøgt, kan det jo skyldes, at der direkte har været tale om ulovlig jagt, og at jægeren derfor ikke ønsker stå ved sine handlinger. Men hvor udbredt er ulovligt jagt her på Djursland? Personligt tror jeg vi snakker mere om det end det forekommer.

Her sidder skuddet ikke mange cm fra at have ramt hjertet, men kuglen har ramt overarmsknoglen og er vinklet af. En sådan hjort skal spores lang og derefter hetzes af en hund som kan stille den.

Som schweisshundefører oplever jeg først og fremmest, at jægere måske undlader at få eftersøgt af to årsager, og dem vil jeg på vegne af de lokale hundeførere prøve at ramme en pæl igennem.
De to årsager jeg ser, er: Uvidenhed og frygten for et dårligt omdømme.

Uvidenhed:
Kronvildt er store dyr, som langt fra altid giver gennemskud eller tydelige skudtegn. Derfor kan det være særdeles vanskelligt at konstatere om dyret er truffet eller ej. Det eneste fornuftige er derfor at lade tvivlen komme dyret til gode ved at lade det eftersøge af en legitimeret hundefører (dvs. en hundefører som er optaget i schweissregistret). Lovgivningen er helt klar, når der er konstateret tegn på at dyret er ramt – så skal der rekvireres en legitimeret hundefører, hvis ikke dyret er fundet indenfor 6 dagtimer. Dem der har det juridiske ansvar er hele jagtkonsortiet, og ikke kun den enkelte jæger med mindre han naturligvis jager alene. Vildtforvaltningsrådets etiske regler for hjortevildtjagt, som er en del af den nationale forvaltningsramme, er endnu tydeligere: Alle påskudte kron- og dådyr, som ikke ligger umiddelbart forendt skal efterkontrolleres af en hundefører fra Schweissregistret!

Så lidt kan der være at finde efter fra et skud lige foran køllerne, hvor der endda er gennemskud! Kan du vide dig sikker på, at du ikke har overset den smule, når du konstatere, at du skød forbi?

Der er derfor ingen grund til at være uvidende: Har du skudt til at stykke klovbærende vildt som ikke ligger forendt, så ring til en schweisshundefører for at få det eftersøgt!

Frygten for dårlig omdømme:
Mange jægere er meget lede ved at skulle gøre brug af en schweisshund. Det er der ingen grund til at være, for går man på jagt, vil man før eller siden komme ud for at afgive et skud, der kunne have været bedre. Jeg skød selv forbi til en buk i foråret. Derfor har ingen noget at lade nogen høre i denne sammenhæng. Vi legitimerede schweisshundefører har tarvshedpligt med tid og sted for vores eftersøgninger. Vi skal dog orientere lodsejere, der har været berørt af vores eftersøgning efter følgende, og finder vi dyret har lodsejeren, hvor vildtet findes, også krav på at viden, hvem der har skudt det. Det giver naturligvis ind imellem anledning til nogle knubbede ord naboer imellem, men personligt ville jeg være langt mere træt af et min nabo udviste dårlig jægermoral og ikke fik eftersøgt, end at han fra tid til anden var uheldig at skyde et dyr som efterfølgende passerer naboskel og skulle eftersøges af en schweisshund. Set med mine øjne er det ikke de jægere der bruge os legitimerede hundefører der er problemet, det er dem der ikke bruges os der giver anledning til dårlig omdømme.

Denne kalv viste sig at være kølleskud i forvejen uden at være blevet eftersøgt. Lykkeligvis blev der nedlagt kort tid efter, men da kalven gik ca. 150 meter med en lidt baglig kugle, valget jægeren helt korrekt at rekvirere en schweisshund.

At bruge os legitimerede hundeførere er ikke en garanti for at dyret findes. Hvert år har vi eftersøgninger som vi bestemt selv ønsker os havde fået et andet udfald. Men vi gør en ihærdig indsats for at finde de dyr som kan findes. At benytte os er derimod en garanti for at dyret bliver kvalificeret eftersøgt, i overenstemmelse med gældende juridiske og etiske regler. Vi er beviste om, at nogen kan lide moderen andre datteren, men det står en hver jæger frit for at rekvirere den schweisshundefører, som man selv har størst tillid til. Men brug en af os, det bedste der kan for os er, at vi bliver rekvireret til at eftersøge.

På vegne af schweisshundeførerne på Djursland

Mads Flinterup
Gjesing, 8963 Auning
tlf: 40 92 84 48 eller 40 92 84 48
flinterup@privat.dk

Generelle jagtetiske regler

Generelle hensyn og hensynet til jagtens omdømme og etiske bæredygtighed:

• Al jagt skal ske i nøje overensstemmelse med gældende lovgivning og under iagttagelse af nærværende jagtetiske regler.
• Jagt må ikke reduceres til bare at være skydning. Nedlagt vildt skal, så vidt det er muligt, anvendes til føde eller pelsværk, som trofæ eller på anden fornuftig måde. Det gælder også for vildt, som nedlægges efter reglerne i be-kendtgørelsen om vildtskader.
• Uanvendeligt vildt og uanvendelige dele af vildt skal nedgraves eller destrueres.
• Alle vildtarter er ligeværdige.
• Behandel nedlagt vildt med respekt og omhu.
• Skyd ikke, hvis vildtet er på klos hold, så et træffende skud blot vil ødelægge det. Skudt, spiseligt vildt er mad og skal behandles som sådant!
• Efterlad naturen, som du fandt den. Tag patronhylstre og andet affald med dig. Jagt må ikke efterlade spor i naturen.
• Driv ikke jagt på udsat vildt, der har en unaturlig adfærd.
• Gå ikke på jagt i perioder eller områder, hvor vildtet er trængt, f.eks. i isvintre, i områder med hegn, eller når og hvor vandfugle fælder svingfjer.
• Er du nybegynder, lær da af andre, og stil krav til egen og andres adfærd.
• Yd dit bidrag til bevarelse af vildtet og dets levesteder.
• Respekter jagtens etikette, dvs. jagtens særlige sprog og jægernes traditionelle omgangsformer (”jagtens Emma Gad”).

Hensynet til vildtbestandene:

• Al jagt skal tage hensyn til bestandenes størrelse, således at der kun nedlægges en del af det naturlige bestandsoverskud. Er der tvivl, skal der jages efter forsigtighedsprincippet.
• Kend dit vildt og skyd kun, når du ved, hvad du skyder på.
• Undlad at nedlægge vildt, du ikke ønsker at anvende.
• Undlad at jage, når vejrliget gør vildtet særligt sårbart.
• Bidrag til at fremskaffe den nødvendige viden om vildtbestandene:
  • Før jagtjournal
  • Indberet vildtudbyttet
  • Indsend dødfundet vildt til undersøgelse
  • Bidrag til vingeindsamlinger
  • Tilbagemeld ringmærkede fugle etc.
• Afpas jagthyppighed og afskydning efter terrænets bæreevne. En høj jagtleje eller mange jagtdeltagere berettiger ikke til et højt jagttryk.
• Et velbeliggende areal berettiger ikke til at nedlægge mere vildt, end arealet selv kan oppebære.
• Trækkende vildtarter er et fælles gode. Afpas jagten derefter og udvis fælles ansvar. Ved strand- og havjagt er den eneste mulige ”vildtpleje” en skånsom beskydning og en hensyntagen til vildtets behov for at raste og fouragere.
• Begræns forstyrrelserne ved jagten så vidt det er muligt. Tænk på, at forstyrrelserne ved jagten kan betyde mere for bestandenes trivsel end antallet af nedlagte stykker vildt. Standvildtet bør ikke udsættes for forstyrrende jagtformer (klap- og drivjagt) mere end 3-4 gange pr. sæson. Der bør derfor være mindst 3 uger imellem hver jagt på samme lokalitet. Ved træk-jagt bør intervallet mellem jagterne være mindst 2-3 uger.
• Sørg for en afbalanceret afskydning af han- og hundyr samt unge og gamle individer.
• Forvalt ”dit” vildt og terræn, som du gerne ser dine jagtnaboer forvalter ”deres”.

Hensynet til individet, der er genstand for jagten:

• Anvend hensigtsmæssige våben og ammunition til den pågældende jagtform. Våbnet skal tilpasses den enkelte jæger, testes og indskydes med god og effektiv ammunition.
• Opøv dine skydefærdigheder ved jagtrelevant skydetræning, hvor du afprøver forskellige skudafstande, skudvinkler og skudstillinger. Lær på denne måde dine begræns-ninger at kende og respektér dem. Eksperimentér på skydebanen – ikke på jagt!
• Overhold til enhver tid de anbefalede maksimale skudafstande fastsat for jagt med haglvåben:
  • Råvildt 20 meter
  • Gæs og ræv 25 meter
  • Øvrigt vildt 30 meter
  • Ved bagskud afkortes afstandene med 5 meter. Råvildt må ikke skydes i bagskud.
• Ved riffeljagt:
  • Bør du ikke skyde uden fast anlæg, skyde på afstande over 100 m eller skyde til løbende vildt, medmindre du igennem omfattende jagtrelevant træning har opnået rutine heri.
  • Skyd kun, hvis der er frit skudfelt.
  • Skyd ikke hals- eller hovedskud og skyd ikke i ugunstige vinkler.
  • Skyd ikke, hvis der er risiko for, at flere dyr rammes af skuddet.
  • Skyd kun andet skud til et friskt stykke vildt, hvis chancen for et dræbende skud er lige så stort som ved første skud.
  • Hvis det første skud anskyder, skift da ikke til et nyt mål.
  • Forsøg kun med dublé, hvor chancen er oplagt. Dubler aldrig råvildt med hagl.

• Ved jagt på klovbærende vildt:
  • Skyd ikke til frisk vildt, hvis allerede påskudt vildt ikke ligger synligt forendt.
  • Skyd ikke mere vildt, end at du kan gøre rede for, hvor hvert stykke er faldet, og hvordan det er ramt. Hjælp til med, at alt skudt og anskudt vildt bliver samlet op.
  • Hjælp til med at eftersøge og nedlægge vildt, der er anskudt af andre jægere.
  • Ved haglbøssejagt bør forbruget af patroner ikke overstige 3 pr. nedlagt stykke flyvende vildt – og 2 pr. stykke løbende vildt.
  • Ved riffeljagt bør antal afgivne skud ligge meget tæt på antallet af stykker nedlagt vildt.
  • Hold øje med alt påskudt vildt, så længe det lader sig gøre. Marker så vidt muligt anskudssted og det sted, hvorfra skuddet blev afgivet. Informer hundeførerne præcist om alle detaljer ved skudafgivelsen.
  • Ved havjagt, forfølg dykkende, anskudte fugle ihærdigt og vedholdende. Skyd ikke til friske fugle under eftersøgning af anskudte. Indstil jagten, hvis opsamlingen vanskeliggøres af vejrliget.
  • Affang anskudt vildt på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde evt. ved fangstskud.

Hensynet til andre naturbrugere:

• Som jæger er du ikke alene om at bruge naturen. Udvis venlighed, når du møder andre naturbrugere. Irettesæt ikke unødigt, men vejled og forklar.
• Undgå så vidt muligt at lukke skove for offentlig adgang ved afvikling af jagt, men opsæt vejledende skilte.
• Husk, at andre mennesker typisk ikke er fortrolige med skydevåben. Vis hensyn og udvis stor forsigtighed, også med haglnedfald.
• Jag ikke, hvor det er til indlysende ulempe for andre.
• På strand- og havjagt: Hold for-svarlig afstand til andre brugere – både jægere og øvrige naturbrugere.

Hensynet til din medjæger:

• Respekter andre jægeres ret til at gå på jagt.
• Gør din nabojæger til din ven og samarbejdspartner. Indgå aftaler om jagthyppighed, afskydning og evt. eftersøgning og opsamling af vildt – både af hensyn til jagtglæden og bevarelsen af vildtbestandene.
• Lukrer ikke på naboens vildtbestande, og afgiv aldrig skud til vildt, der under jagt drives fra naboens terræn ind på dit.
• Påtal altid jagt, der udøves i strid med lovgivningen eller de jagteti-ske regler.
• Udvis sikker omgang med våben.
• Vis storsind, hvis der er tvivl om, hvem nedlagt vildt tilkommer.

Hensynet til sikkerheden:

• Anvend røde hattebånd eller anden synlig beklædning og ved haglbøssejagt evt. sikkerhedsbriller.
• Bær våbnet uladt og knækket/med åben lås og med lodret løb/pibe mellem såterne.
• Lokaliser naboposter og få kontakt med dem. Sikkerhedsvinklen skal være mindst 40 grader, og ved risiko for rikochetter, skal der udvises særlig forsigtighed.
• Skyd aldrig lavt mod en uoverskuelig baggrund.
• Skyd aldrig med riffel uden et sikkert kuglefang.
• Ved strand- og havjagt: Anvend moderne sikkerhedsudstyr. Tag ingen unødige chancer. Følg Søsportens Sikkerhedsråds anbefalinger.

Senest opdateret den 3. juli 2014 af Karsten Hansen