Etiske regler

Nærværende etiske regler for kronvildtjagt skal bl.a. bidrage til at sikre en bred accept i offentligheden af jagten på vort største landpattedyr, hvilket er en del af grundlaget for, at jægerne fortsat kan udøve kronvildtjagt uden yderligere lovmæssige restriktioner.
Reglerne er udarbejdet af Vildtforvaltningsrådet.
Det er den enkelte jægers ansvar at værne om kronvildtet og kronvildtjagten ved at leve op til de jagtetiske regler.

Afskydningen tilrettelægges, så bestanden har en naturlig køns- og aldersfordeling. I nogle områder skydes der mange hjorte og få hinder og kalve. Afskydningen bør foretages, så den fordeler sig jævnt mellem hundyr og handyr, og med størst afskydning af de helt unge dyr.
Med henblik på at opnå en bedre fordeling mellem hjorte og hinder i bestanden anbefales det, at begrænse septemberjagten på hjorte mest muligt, hvilket samtidig dæmper forstyrrelser i brunsten.

Vis nabohensyn.
Jagtetik drejer sig bl.a. om, at afskydningen står i et rimeligt forhold til terrænets størrelse. Jagtetisk er der tillige forskel på, om kronvildt skydes i dets sædvanlige opholdsområder, eller lejlighedsvist under dets vandringer. Derfor er det vanskeligt at sætte et præcist mål for, hvornår et terræn er stort nok til, at kronvildtjagt kan anses for jagtetisk forsvarlig.
Det er dog godt naboskab, at man tilsigter, at det vildt, man skyder til, også falder på ens eget område og ikke hos naboen. Kronvildt falder sjældent på skudstedet, og et stykke kronvildt kan udmærket gå 100 meter med en perfekt dræbende kugle. Dette betyder i sig selv, at det er nabomæssigt problematisk at skyde kronvildt på helt små terræner eller tæt på naboskel.
Det er ikke godt naboskab at skyde mere end 1 stykke kronvildt pr. sæson på arealer, der er mindre end 25 ha.
På små eller smalle arealer anbefales det at indgå naboaftaler, så jagten udøves i et fællesskab eller i det mindste i en fælles forståelse.

Jagtudnyttelsen bør være bæredygtig.
Bæredygtighed er et elastisk begreb, når man har at gøre med en vildtart, som færdes over store områder, og som ofte har forskellige foretrukne områder på de forskellige tider af året. Områder har en forskellig bæreevne. Man kan derfor kun angive et skøn for, hvad man med rimelighed kan anse for en bæredygtig afskydning. I de fleste områder er en afskydning på mere end 1 stykke kronvildt pr. 25-50 ha pr. sæson ikke bæredygtig. På større ejendomme vil afskydningen pr. arealenhed normalt ligge på et lavere niveau.
Jagtens bæredygtighed kan ikke måles alene ved vurdering af den samlede afskydning i Danmark op imod bestandsudviklingen. Bæredygtigheden skal også vurderes indenfor de enkelte områder, hvor kronvildtet findes eller kunne findes. Kronvildtets kerneområder rummer de af kronvildtets 3 hovedkrav: Ro, dækning og føde. I disse områder kan der skydes flere dyr pr. arealenhed end i yderområderne, hvor bestanden er tyndere, og hvor afskydningen skal være mindre, hvis dyrene skal kunne etablere faste bestande.

Vær opmærksom på, hvilke typer af dyr, du skyder til.

• Kronvildt bør kun skydes i sideskud.
• Vælg så vidt muligt at skyde til dyr, der er i ro.
• Afgiv ikke chancebetonede skud.
• Træn på skive og bevægeligt mål.

Kronvildtjagt kan let give forøget puls hos jægeren, og der kan være et behov for at tage hurtige beslutninger. Når dyrene optræder i rudler, kræves stort overblik. Hold hovedet koldt og registrer, hvad der sker. På denne måde vil de fleste jagtsituationer få et godt forløb. Kronvildt er store dyr, som er lette at ramme. Der er dog altid en risiko for anskydninger. De fleste har ikke problemer med at ramme et fast lille mål på 100 meters afstand på en skydebane, men jagtskydning kan være anderledes, og skydning til bevægeligt mål er meget anderledes. Træn og kend din egen begrænsning. Selv træning med luftbøsse til bevægelige kunstige mål er en god jagtskydningstræning. Tørtræning med åbne øjne og sving i riflen giver også en forbedret jagtskydning.
Brug skydetårne og skydestiger, hvis du har mulighed for det.

Vær meget opmærksom på skudtegn.
Lad være med at skyde til friske dyr, hvis du allerede har skudt til et dyr, der ikke er synligt forendt.
Brug altid de registrerede schweisshunde.
Anskydninger vil vi beklageligvis aldrig blive fri for; men den enkelte kronvildtjæger bør gøre sit til, at risikoen for anskydninger bliver så lav som overhovedet mulig. Det skylder jægerne hinanden og kronvildtet.
Selv erfarne kronvildtjægere kan have meget svært ved sikkert at sige, om et skud ramte dyret eller var helt forbi. Mængden af schweiss kan tilsvarende være forsvindende lille, selv ved gode og dræbende skud. Dyrene er stærke og kan gå meget langt med en god kugle.
Er der den mindste tvivl om, hvorvidt du har ramt et dyr eller ej, så lad være med at starte en eftersøgning. Afmærk i stedet skudsted med videre, og tilkald en schweisshundefører med erfaring i eftersøgning af kronvildt.
Eftersøgning af anskudt kronvildt kan være en meget svær opgave. Hjælp derfor hundeføreren med gode og præcise observationer og afmærkninger i terrænet, og lad være med at lave flere anskydninger i det samme område.